Shoe-d-vision, Skødstrup – Aarhus N
Projektledelse er nøgleordet for din rolle som Butikskonsulent. Med afsæt i et stærkt koncept og fælles guidelines får du til opgave at gennemføre A-Z indretningsprojekter for Skoringens butikker i Danmark og Norge, dvs. både løbende moderniseringer og komplette nyindretninger. Vi er midt i en spændende udvikling, og her fra 2025 ruller vi et nyt og innovativt butikskoncept ud.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Opmåling af butikker
- Udarbejdelse og tegning af indretningsforslag i AutoCAD
- Projektstyring
- Leverandørkontakter
- Kommunikation med butikkerne
- Opbygning i butikkerne
- Visual merchandise support
Du indgår i et team på tre personer, som samarbejder tæt med både kædecenterets øvrige medarbejdere og butikkerne. Jobbets butiksvendte aktiviteter indebærer en årlig rejseaktivitet i niveauet 60-80 dage.
Overblik og flair for indretning
Du ser mulighederne i rummet og evner at få produkter rigtigt placeret. Du formår at begejstre andre for nye ideer, hvilket i kombination med engagement, vilje og målrettethed gør dig i stand til at gennemføre indretningsprojekter med stor akkuratesse – til tiden. Du trives i et frit job, hvor der er brug for selvstændighed. Du agerer projektleder, men også sparringspartner til butikkens medarbejdere og indehavere ift. den fysiske butik.
Erfaring med butiksindretning er nødvendigt. Du har formodentlig en håndværksmæssig baggrund eller har arbejdet med indretning af detailhandelsbutikker inden for tekstil, isenkram eller anden specialhandel – alternativt med messeindretning, shop-in-shop løsninger, in-store koncepter eller lignende. Du skal kunne lide at tage fat og give en hånd med, når der er brug for det.
Vi tilbyder
- Løn efter kvalifikationer
- En virksomhed i vækst, hvor der er gang i mange nye initiativer og projekter hos vores to kæder: Skoringen og Zjoos.
- Et spændende job med alsidige opgaver og faglig udvikling samt avancement.
- Gode og attraktive personalefordele som sundhedsforsikring, frokostordning, pensionsordning og selvfølgelig rabatter på sko.
Ansøg nu!
Et ekspertjob som dette kræver både lysten og evnerne. Har du begge dele, så mail ansøgning og CV mærket ”Butiksindretning” til hr@shoe-d-vision.com. Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Markedschef Henriette Enøe på tlf. 40555608.
Vi har travlt, så send din ansøgning, inkl. relevante projektbeskrivelser og referencer hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.
Om Skoringen
Måske har du selv købt et par moderigtige sneakers hos os. Måske er det her, din niece på fem har fundets årets vinterstøvler og din tante sine comfy favoritter. Skoringen vil være kendt som en Brand Store med alle de kendte mærkevarer – det kræver et stort udvalg og en butik, der inspirerer – fysisk og online. Se mere på Skoringens website: www.skoringen.dk
Besøg os her