“Vi vil være den naturlige sparringspartner for hele familien og den skokæde i Skandinavien med de mest tilfredse kunder.”

Shoe-d-visions vision

Forretningsgrundlag

Shoe-d-visions strategiske forretningsgrundlag

Vision

Vi vil være familiens foretrukne skobutik

Vi vil være den naturlige sparringspartner for hele familien og den skokæde i Skandinavien med de mest tilfredse kunder.

Mission

Vi leverer en kundeoplevelse ud over det sædvanlige og sko til livets store og små øjeblikke.

De fire værdier

  • Faglighed
    Hos Skoringen er du garanteret skofaglighed. Du bliver betjent af medarbejdere, der har en stor viden om sko (og fødder), ikke kun fordi, det er deres job, men fordi de elsker sko og gerne vil give dig det allerbedste med hjem.
  • Service
    Hos Skoringen møder vi alle kunder med et smil og en reel interesse for at give hver enkelt en unik og god oplevelse og de rigtige sko med hjem. Vi går det ekstra skridt og sikrer, at kunden altid går tilfreds ud af døren.
  • Troværdighed
    Vi forsøger hver dag at gøre os fortjent til den tillid, vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere giver os. Vi er ærlige, åbne og tager ansvar. Både når det kommer til de indre linjer, i mødet med kunderne og i forhold til omverdenen.
  • Mod
    Vi tør prøve nye ting og gå nye veje for at give vores kunder en endnu bedre oplevelse i butikken og på nettet.

De seks bærende søjler

  • Stærkt brand
    Skoringen er en frivillig kæde et stærkt brand med et højt kendskab, som både forbrugere og forhandlere forbinder med positive værdier.
  • Solid forretning
    Vi er et succesfuldt fællesskab med vækst, stærke butikker, høj indtjening og et stærkt kædekontor.
  • Attraktive butikker
    Vi er landsdækkende med de bedste beliggenheder i byer og købecentre.
    Butikkerne er attraktive med opdateret inventar og moderne merchandising. Vi skaber trafik via webshop og digitale kanaler.
  • Bredt vareprogram
    Vi er en mærkevaredrevet kæde med populære egne mærker og stærke internationale brands. Vi har et bredt udvalg af sæsonaktuelle varer, der er tilpasset tendenser, kunderne og lokale forhold.
  • Effektivt back office
    Vi investerer målrettet i et fælles kædecenter, hvor vi deler systemer, resurser og aftaler, som styrker den enkelte butik i dagligdagen og øger kædens konkurrencekraft.
  • Givende fællesskab
    Vi har ejere, der er loyale over for kædens vedtægter, beslutninger og værdier og som handler med respekt over for hinanden og med stor tillid.